Vedtægter For Åstrup Sportsrideklub

§1

Foreningens navn er Åstrup Sportsrideklub, Forkortelsen ved Dansk Rideforbund er ÅSRK.

§2

Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune

§3

Rideklubben er medlem af Dansk Rideforbund under Danmarks Idræts-Forbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds til hver tids gældende love, reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

§4

Foreningens forma°l er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.

Ligesom det er i foreningens interesse at afholde undervisning, kurser samt ridekonkurrencer af forskellig art.

§5

Medlemskab

5.1

I klubben optages senior- og juniormedlemmer. En person kan kun optages som juniormedlem til og med det år, hvor den pågældende fylder 18 år.

5.2

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.

5.3

Juniormedlemmer under 18 år er ikke valgbare til bestyrelsen.

5.4

Juniormedlemmer på 16 år har stemmeret. Juniorer under 16 år kan repræsenteres med 1forældrestemme på generalforsamlingen.

5.5

Kun medlemmer kan modtage undervisning.

5.6

Medlemskabet er gældende fra den dato, hvor første medlemskontingent er betalt.

5.7

Såfremt et medlem er i restance i mere end 60 dage, slettes medlemmet og kan kun optages igen, såfremt det skyldige indbetales.

5.8

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til foreningens bestyrelse. Udmeldelsen skal være bestyrelsen i hænde senest 1 måned før et kontingentår påbegyndes. Et kontingentår løber fra 1. april til 31.marts. Kontingentet opkræves årligt.

5.9

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantæne. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen inden afstemning finder sted.

Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.

Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den

pågældende klub er inhabil.

5.10

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes

fra foreningen i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen

afgøres sagen ved skriftlig afstemning og for vedtagelse kræves et flertal p. 2/3 af de

afgivne stemmer. Blanke stemmer tæller som afgivne.

Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens

bestemmelse om udelukkelse af medlemmet kan af medlemmet indbringes for Dansk Rideforbunds Amatør- og Ordensudvalg inden 4 uger.

5.11

I det af §5 stykke 5.10 omhandlede tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal p. 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Rideforbunds Amatør- og Ordensudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstille til Danmarks Idræts-Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks

Idræts-Forbund (eksklusion)

§6

Generalforsamlingen

6.1

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed

6.2

Generalforsamling afholdes inden udgangen af marts

6.3

Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 14 dage før og endelig dagsorden med bilag offentliggøres 8 dage før.

6.4

Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal.

Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning.

Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.

6.5

Stemmeret har medlemmer med de i §5 fastsatte begrænsninger samt nye medlemmer, der før generalforsamlingen har betalt kontingent for det pågældende regnskabsår. Et nyt medlem opnår først stemmeret efter 3 måneders medlemskab.

6.6

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1 Valg af dirigent og stemmetællere

2 Bestyrelsens beretning

3 Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

4 Indkomne forslag

5 Godkendelse af næste års kontingent og budget

6 Valg af bestyrelse og suppleant

7 Valg af revisor

8 Evt.

6.7

En person vælges til foreningens bestyrelse ved simpelt stemmeflertal. Kun medlemmer samt forældre til medlemmer under 18 år der er til stede under generalforsamlingen kan opstille til bestyrelsen.

6.8

Øvrige beslutninger træffes ligeledes ved simpelt stemmeflertal med undtagelse af køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt ændringer af foreningens vedtægter, idet sådanne beslutninger alene kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

§7

Ekstraordinær generalforsamling

Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.

§8

Bestyrelsen

8.1

Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.

8.2

Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer og højest 7 der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en formand og en kasserer

8.3

3 medlemmer er på valg i lige årstal og indtil 4 medlemmer er på valg i ulige årstal.

Genvalg kan finde sted.

8.4

Er man ansat ved ÅSRK og Bøgely kan man ikke være medlem af bestyrelsen, lige som nære familiemedlemmer og samlever til disse heller ikke kan være medlem af bestyrelsen.

8.5

2. leds familiemedlemmer som er medlem af bestyrelsen betragtes som inhabile i sager vedrørende ansatte i ÅSRK og kan ikke stemme i sager der vedrører disses forhold og dagligt virke.

8.6

Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.

8.7

Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.

8.8

Kun medlemmer af ÅSRK med deres daglige gang på stedet, samt forældre til rideskoleelever eller medlemmer af rideskolen over 18 år kan vælges til bestyrelsen. Dog kan 1/3 af bestyrelsen være undtaget for denne regel.

8.9

Bestyrelsen fortager nedsættelsen af diverse udvalg, der mindst skal bestå af følgende:

Sports-og stævneudvalg

Caféudvalg

PR og sponsorudvalg

Juniorudvalg

Materiale- og anlægsudvalg

8.10

I alle udvalg med økonomisk postiv eller negativ konsekvens for ÅSRK skal der sidde en repræsentant for bestyrelsen.

8.11

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller på forlangende af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.

8.12

Alle bestyrelsesbeslutninger foretages ved stemmeflertal. Opstår der stemmelighed om et forslag, er bestyrelsesformandens stemme afgørende.

8.13

I tilfælde af bestyrelsesformandens forfald er næstformandens stemme afgørende. For at en gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemningen.

8.14

Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted. Der skal føres en underskrevet forhandlingsprotokol over det på bestyrelsesmøderne passerede.

§9

Regnskab/økonomi

9.1

Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1 -31/12)

9.2

Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status.

9.3

Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.

§10

Aftaleret

10.1

Det er formanden eller kassereren i forening sammen med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne.

Bestyrelsen kan uddelegere aftaleretten til enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte arbejdsgrupper.

Ved køb eller salg af fast ejendom skal både formand og kassereren samt endnu et medlem af bestyrelsen underskrive aftalen.

10.2

Der påhviler ikke foreningens eller bestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§11

Opløsning af foreningen

11.1

Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som holdes med mindst en måneds mellemrum.

11.2

I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling

Nærværende vedtægter træder i kraft fra den 21. marts 2018.

Vedtægterne blev første gang vedtaget til umiddelbar ikrafttræden d. 18.07.94. Senere er disse blevet revideret d. 26.09.94, d. 17.02.98, d. 24.03.2015 og d. 21.3.2018