Dagbog
På denne side kan i følge med i den daglige gang på Åstrup Sportsrideklub. Vi forsøger at dække de vigtigste begivenheder og  fortælle om hvad der sker, så alle kan følge med fra nær og fjern.  
 
 25.7.2017
 
Så er rideskolehestene blevet sat igang igen af deres parter og her ses mccoy som er vores nyeste elevpony som for første gang skal startes op rideskolen.
 
 
 
 17.7.2017
 
Martin Jensen er den nye daglige leder af rideskolen. ??
Mange kender ham allerede, da han har været virkar for Maria de sidste måneder.
Tag godt i mod ham ??
Vi ønsker Maria alt held og lykke frem over 
 
13.7.2017
 
Byd hjertelig velkommen til vores nye søde elevpony mccoy.
mccoy skal tage over for melody. 

12.6.2015 

Luna har sidste arbejdsdag inden hun på onsdag smutter til Paris for at arbejde med travheste på det mest fantastiske sted. Det er et gammelt slot, der nu lægger hus til ca. 1500 travheste, masser af stalde og folde og flere travbaner, bl.a. en, der er overdækket. Luna skal arbejde for en svensk træner og hans team. Hendes primære opgave bliver at ride lidt dressur på nogle af hestene for at styrke dem på en anden måde, end deres normale træning gør.
Da Luna nu forlader os, er Nynke også taget hjem til sin ejer. Det er stadig lidt uvist, om det bliver Nynke, Wendela eller måske en helt tredje hest, der kommer tilbage, når vi engang til september får Luna tilbage i stalden.
 
Der er lidt forskellige problemer på nogen af græsfoldene, så Luna har lige nået at lave en rokade af nogen af hestene. Mange af ponyerne skal fremover gå sammen på Krause-græsfolden. På denne måde slipper børnene for at trække deres ponyer over vejen.
 
Kathrine og Pontiac er i dag til stævne på Vilhelmsborg. De startede LA2** OG MB1* og det blev til et par gode runder og en 6.plads i LA2**.
De skal ride igen i morgen, samme sted og samme klasser.
 
Thor har i dag været til undersøgelse på hestehospitalet. Det var ganske rigtigt et gammelt overben på det ene forben, der er blevet aktivt igen, sandsynligvis efter et slag. Nu skal Thor have boksro i 4 uger, kun varieret med daglige trækture i den store ridehal. Derefter skal Thor stille og roligt igang med et genoptræningsforløb.
 
Til aften har Luna arrangeret  en lille "Farvel og på Gensyns"-fest. Vi var 40-50 til spisning og hygge og heldigvis var vejret stadig fantastisk, så vi kunne sidde udenfor. Det var heldigt, for der er ikke plads til så mange inde i caféen. Vi fik græsk mad fra Sevags i Egå og italiensk is fra Okkels i Risskov - lækkert, lækkert, lækkert.
 
 
 
11.06.2015

Igen en dag med fantastisk smukt vejr.

Hannibal har i dag besøg af den samme dame, som forleden dag. De hygger sig med at strigle, nusse og gå en tur.

Rideskolen benytter sig af det dejlige vejr til at skridte en tur. Annas hold går stille og roligt af sted med et par forældre som trækkere. Karina rider sammen med sit hold og da der ikke er nogen ledige store heste, må Saigon med som førerhest.

 
 

10.06.2015

Da Luna mødte i stalden til morgenfodringen, opdagede hun straks, at Hannahs Chico havde voldsom kolik, og hun fik omgående fat i dyrlægen. Dyrlægen kom hurtigt og Chico fik olie og noget smertestillende medicin. Desværre fik Chico det værre og han blev kørt til det nye hestehospital i Højbjerg. Her kæmpede dyrlægerne flere timer for hans liv; men han stod ikke til at redde. Nu er hestehimlen blevet en stjerne rigere.

Det var en barsk oplevelse, ikke mindst for Hannah og hendes mor, og vi andre må huske på, at det lige så godt kunne være sket for en af os, så vi skal virkelig nyde hver eneste dag med vores dejlige heste. Vi ved aldrig, hvornår det er slut.

Der er så meget græs på elevhestenes folde, at ponyerne ikke kan græsse deres fold ned. Derfor kommer de nu ud sammen med de store heste, så de sammen kan græsse den ene fold ned og bagefter kan de store heste så komme ud på den anden fold.

En gang om ugen kører Kristian og Thor ud til Følle Strandgård for at få undervisning af den norske landsholdsrytter Ellen Birgitte Farbrot. Da de i dag kom derud, var Thor desværre halt, og EB mente, at det skyldtes et overben på det ene forben.

Billedet af Hannah og Chico er fra sidste sommer.

 

 
09.06.2015

Niels og Gux har besluttet at sætte Hannibal til salg og i dag skal der komme kunder for at se på ham. Det er Luna, der skal stå for alt det praktiske med at besvare henvendelser, fremvisning mm. Hannibal har holdt fri nede på engen i et par uger; men han opfører sig eksemplarisk ved fremvisningen. Desværre viser det sig efter lidt ridning, at Hannibal er en smule halt og han har da også en lille skramme på det ene ben. Damen, der kikker på ham, er dog stadig interesseret, så hun vil komme igen om et par dage.

I dag har vi haft besøg af en af vores gamle opstaldere, Anni. For ca. 15 år siden kom der 3 galopheste i stalden. Sussi købte den ene, Chantré, Anni købte den anden og Louise den tredje.

Kvadrilleholdet er gået i skarp træning og de øver nu program flere gange om ugen.

Til aften har bestyrelsen inviteret til en klubaften med Allan Venzel fra foderfirmaet VetCur. Det var en meget velbesøgt aften, hvor Allan gennemgik hestens fordøjelsessystem og forklarede indgående, hvordan vi bedst fodrer vores heste.

På billedet er det nogle af elevhestene, Persia, Baron og Quatro, der nyder livet på folden.

 

 
08.06.2015

I dag har Sussi allieret sig med en fra Årslevgården, der er rigtig god til at læsse heste, der er svære at få til at gå op i en trailer. Hun havde også sin egen MEGET store trailer med. Den virker mindre skræmmende end en almindelig trailer. Efter lidt arbejde med Monett kom han ind i traileren og han er nu hjemme i sin egen boks. Sussi har fået nogle gode fif til læsning og nu er det planen at træne jævnligt.

Vitas ben var kommet sig fint; men da Henriette i dag trak hende ud af boksen, ville hun dårligt gå og hun vil ikke støtte på det ene bagben. Henriette ringer derfor straks efter dyrlægen; men da Flemming kommer, fejler Vita overhovedet intet og hun spankulerer frejdigt rundt på staldgangen.

På billedet er det Fritz, der nyder friheden på den store eng.

 
 
 
07.06.2015 
 
Slut med det gode vejr. Nu er det igen blevet koldt og blæsende. 
 
Maria har weekendvagten i stalden og hun sætter ponyerne ud på den ene elevhestefold og hestene på den anden. Da Maria vender ryggen til og går tilbage til stalden, springer Quatro elegant over hegnet, han vil åbenbart hellere græsse sammen med ponyerne i dag. 
 
Igen i dag har vi flere ryttere afsted til stævne. Karina og Sussi er på Årslevgården, hvor Karina og Walle starter MB3. Sussi og Monett starter LA3 og LA5. Det blev desværre ikke til sløjfer i denne omgang.
Da Sussi og Monett skal hjem, kan de ikke få læsset Monett i traileren. Efter langtids forgæves forsøg beslutter Sussi, at alle er trætte, så Monett får lov til at få en overnatning på Årslevgården.
 
Cille og Pernille har været til Land & Fritid Cup i Harridsslev, hvor de startede i spring. Cille og Cadaux red LE og LD. Det blev til 2 0-runder lige uden for placeringsrækken. Pernille og Lucky red LC og LB* og det blev til en flot 1.plads i LB*.
 
Jeg har desværre ingen billeder fra denne weekends stævner, så I får et ældre billede af Sussi og Monett.  
 
 
 
06.06.2015 
 
Vi har fået et rigtig dejligt vejr igen og nu er de første heste kommet på døgnfold nede i engen og omme på Krause-folden.
 
Hannah og hendes dejlige hest, Chico, er tilbage i stalden efter et år på efterskole. Hannah skal dog lige gøre skolen færdig, så Tuula passer Chico indtil Hannah får sommerferie. 
 
I går var Kristian og Thor til distriktsstævne på Årslevgården. De startede deres første PRI og blev første uplacerede med over 65%. DEt må siges at være en flot debut for den unge ekvipage. 
Kirsten og Karina var også på Årslevgården. Kirsten og De-Nice startede MB0 og Karina og Lord Walentin (Walle) startede MB1, hvor de fik en flot 3.plads   
 
På billedet er det Chiko, der stadig bliver trukket rundt for at græsse langs elevhestenes fold. Quatro og Baron er nysgerrige og kommer hen til hegnet for at hilse på.
 
 
 
03.06.2015 
Der er nu kommet svar på røntgenbillederne af Hope og Vita. Heldigvis var det 2 positive svar - ingen brækkede knogler.
 
I dag er det et skrækkeligt blæsevejr og Luna har lidt tummel med nogle heste, der er helt oppe på mærkerne, da de skal trækkes ud på fold.
 
Alt det halm, der blev kørt ind sidste efterår, er ved at være brugt. Niels har derfor bestilt nogle ekstra baller, så vi kan klare os sommeren over. Det går hurtigt med at få halmen kørt ind, og det er rigtig godt, for der kommer nogle byger ind i mellem, og halmen skal helst ikke blive alt for våd, for så mugner den og bliver helt ubrugelig.
 
Over middag får vi helt uventet besøg fra Djursland Bank, der vil gøre opmærksom deres nye filial i Skødstrup. De sætter en kæmpe stor balje fyldt med gulerødder til hestene og en kasse med frugt og slik til rytterne. Tusind tak, det var en kærkommen overraskelse, og så lover de endda også at give nogle sponsorgaver til vores sommerstævne.
 
 
 
02.06.2015 
Vi har en del skadede heste i stalden lige nu og i dag har der været dyrlæge til nogen af dem. I sidste uge sparkede Hope og Lady hinanden ude på folden. De havde dyrlæge i sidste uge og i dag bliver Hope lige tjekket igen. Der bliver taget et røntgenbillede for at udelukke et brud på griffelbenet.
 
Vita har været noget stiv i en skulder siden hun lavede et stunt til spring i sidste uge. Det går heldigvis bedre med skulderen; men hun har også problemer med noget væske i den ene bagkode. I dag har dyrlægen tappet væsken ud og nu skal Vita stå stille i nogen dage. Vita får også taget et røntgenbillede af koden. Der kommer svar på røntgenbillederne senere.
 
Chiko var pludselig meget halt sidste torsdag og dyrlægen konstaterer nu, at der er en skade ved gaffelbåndet på det ene bagben. Der er nu dømt meget lang sommerferie til Chiko.
 
Fritz og Vita har haft sadelmager i dag. Begge heste skal have rettet deres sadler til.
 
 
 
01.06.2015 
Lille V er i weekenden flyttet hjem til Channes søster i Skive og vi må nu følge den smukke hoppe lidt på afstand.
 
Kristian og Thor har været til distriktsstævne i Brande. Det blev til en flot 2.plads i LA5.
 
Der er ikke så længe til, at Kvadrilleholdet skal til Landsfinalerne på Vilhelmsborg, så lørdag har de været ude for at købe stof til deres kostumer og søndag er de gået i gang med at sy. De har valgt at bruge Disney's Alladin-film som tema, så der skal sys kostumer til 3x Alladin, 3xJasmin samt arabisk-inspireret udsmykning til 6 heste.
 
I dag har Nanna, vores gamle staldmester, været på besøg. Nanna skal passe stalden her til sommer, mens Luna  tager til Frankrig for at arbejde nogle måneder i den travstald, som hun besøgte for 1 måneds tid siden.
 
Vejret er dejligt og Anna vælger at ride tur med herreholdet. Anna vælger selv at ride turen på Saigon. Mens herrene har fint styr på elevhestene, må Anna kæmpe lidt mere med Saigon, der ikke just er den fødte turhest. 
 
På billedet er det Channe og Lille V.
 
 
 
28.05.2015 
I går var Hope og Lady oppe at toppes ude på folden og begge ponyer har fået nogle grimme spark. Hope har beskadiget en sene i bagbenet og skal stå stille i en periode og Lady har nogle grimme sår, som Julie skal holde rene. 
 
I denne periode går Anna til eksamen, så Maria Blønd afløser på Annas hold. Det er dejligt at se Maria undervise igen.
 
Niels skal holde ferie i juni, så i dag er det sidste gang i meget lang tid, at han underviser i dressur. Han har lovet at komme et par gange i juli, hvis ellers vi er ryttere nok.
Ved undervisningen viste det sig, at både Chiko og Cordi var halte, så der blev lidt huller i tidsplanen.
 
På billedet er det Maria og et af eftermiddagens børnehold.
 
    
 
 
26.05.2015
Chuck er ind i mellem lidt af en gadedreng, når han skal på fold. I dag forsøgte han at smutte fra Luna, da hun skulle sætte ham ud på engen. Nu giver Luna ikke så let op over for hestene, så hun fik styr på Chuck; men han nåede at give hende nogle ømme hænder.
 
Luna har ændret lidt på planen over sommerfoldene. De fleste af ponyerne er blevet samlet på Krause-græs-folden, så børnene slipper for at skulle over vejen med deres ponyer, og der er rokeret lidt med hestene, så dem, der hurtigt skal på døgnfold, kan stå sammen.
 
Nu hvor Wendela er i Holland og Nynke ikke er tilredet endnu, har Luna ikke noget at ride på til undervisning hos Kirsten. I dag har hun derfor lånt Kurt.
 
Kristian har en drøm om at starte MB0 med Cadaux til sommerstævnet, så i dag har han redet undervisning med kandar på Cadaux og de er også begyndt at finpudse changementerne. 
 
På billedet er det Luna og Kurt til undervisningen. 
 
 
 
25.05.2015 
Jens har igen været her for at undervise i dressur både lørdag og søndag. Som sædvanligt er der tilmeldt en hel del ekvipager. 
 
Da pigerne i weekenden skulle sætte nogle heste ud på den store eng, smuttede Hannibal ud, løb over vejen, op forbi den lille ridebane, videre ud af stien mod varmelinjen og løb gennem hegnet IND på Krause-græs-folden. Heldigvis skete der ikke andet, Hannibal kom tilbage på engen og hegnet blev hurtigt lavet.
 
Den unge Nynke er rigtig samarbejdsvillig og tager alt med knusende ro. I dag har hun for første gang haft sadel på og det tog hun rigtig pænt.
 
Ved springningen sidste onsdag lavede Vita et af sine stunts, og nu står hun med en forvridning i et forknæ. De er nu altid så uheldige, Henriette og Vita. 
 
På billedet er det Siv og Tabasco, der får undervisning ved Sussi.
 
 
 
21.05.2015 
I  dag har Eva Løber været i stalden hele formiddagen for at ordne tænder og give kiropraktik til Vita, Lucky og Kirstens De-Nice. Mens vi står på staldgangen og snakker med Eva, sidder Stella fast med hovedet i det hul, der er i boksen. Stella står bagefter og ryster underligt på hovedet og Eva kan se, at den har ondt. Hun undersøger den derfor og giver os besked på at holde øje med Stella. Heldigvis bliver Stella sig selv igen i løbet af 1/2 times tid.
 
Mulle har i dag haft Chuck med i skole. Gymnasiet havde sidste skoledag og Mulle ville gerne ride på Chuck til den store indmarch. Vi var nogle i stalden, der var lidt nervøse for, hvad Chuck ville sige til flere hundrede glade gymnasieelever. Chuck viste sig at være en stjerne, han opførte sig eksemplarisk og var hurtigt tilbage i stalden.
 
Da Luna i dag skulle have elevhestene ind fra fold, ville de ikke med ind, så Luna måtte hente dem ind enkeltvis. Normalt kommer de selv ind, når Luna eller Sussi fløjter efter dem.
 
 
 
20.05.2015

Endnu en dag med sol afløst af meget heftige byger. De lavtliggende folde langs vejen og i engen er efterhånden temmelig våde; men vores heste nyder nu stadig at komme på græs.

I dag har Eva Løber været i stalden hele formiddagen. Mitzi, Lille V, Ronja, Saigon og Walle har været under Evas kyndige hænder. Det viste sig, at Ronja har lidt bøvl med et ben, så Eva har foreslået 3-4 måneder med g ode skridtture og så se, hvordan det går. Lille V har fået trukket en ulvetand ud og må ikke få bid i munden i nogle dage.

Christina, en af vores gamle opstaldere (bl.a. Diana og Oregon) har været på besøg i formiddags. Vi var så heldige, at Christina havde nogle af sine lækre kager med til os.

I rideskolen er Maria Blønd trådt til som afløser på ryttermærkeholdet. I dag har de bl.a. øvet sig i at flette hestene, som man gør til stævne, med rosenknopper i manen og fletninger i halen.

På billedet er det Neria, der bliver flettet rigtig flot.

 .

15.05.2015 
 
Vi er inde i en periode med dejligt vejr. Det er skønt, nu hvor hestene er begyndt at komme lidt ud på græs.
 
Niels har for ca. 14 dage siden meldt ud, at den fælles høordning slutter i dag, da der nok ikke ville være mere hø tilbage. Det kom til at holde stik, Luna har fået det til at passe perfekt. Nu hvor vi ikke har høordning, skal vi selv stå for indkøb af hø, hvis vores hest skal have det hen over sommeren. Bøgelys høordning starter igen engang til efteråret. Det plejer at være omkring september, når der er nok heste inde til, at de kan nå at spise en balle wrap, inden den bliver dårlig.
Niels og Gugga har besluttet sig for, at det er tiden, hvor Hannibal skal have et nyt hjem, så nu er han sat til salg.
 
I dag kom Saigon ud på græs. Se engang på billedet, hvor glad han var for det. Han sprang rundt som en anden plag.  
 
 
 
14.05.2015 
 
I dag er det en festdag for vores heste, græsfoldene er nemlig blevet åbnet. Elevhestene er de første til at tage foldene i brug og de nyder det. Som altid, når de skal på græs, bliver de sluppet ved den lille ridebane og skal selv gå op på folden. Hestene ved godt, hvad det betyder, så de galoperer alt hvad de kan op til det dejlige græs. Da det bliver Leikas tur, kan man tydeligt se, at hun ikke har prøvet det før, hun går stille og roligt og skal græsse langs ridebanen. Hun har faktisk så god tid, at Luna må ud og jage lidt med hende.
 
Det har hurtigt vist sig, at den unge Nynke er meget lærenem og let at have med at gøre. Hun lader sig let håndtere og går nu også pænt rundt i longen. I dag har Luna for første gang haft en sadel på hende,og det er også gået helt uden problemer.
 
I den store ridehal er der gang i et større hestebytte. Barbara er på besøg og hun rider rundt på Disney, Mette passer Molli; men hun rider på Lille V som Channe jo passer for sin søster og Channe skridter rundt på Molli. Endelig passer Anna Rødhætte.
 
I rideskolen er Christina nu gået på barsel.
 
På billedet er det elevhestene, der er kommet på græs efter en lang vinter.
 
 
 
12.05.2015

Efter en mandag med forrygende godt vejr med næsten 20 grader, har vi igen fået regnvejr.

Luna er tilbage efter sin udflugt til Frankrig og hun er meget begejstret for alt, hvad hun har oplevet. Luna har aftalt med Niels og Gux, at hun kan holde lidt orlov fra sin staldtjans her til sommer, så hun kan tage jobbet med travhestene.

Da Karina i dag er ved at ordne Saigon på staldgangen, bakker han pludseligt og kæderne springer. Karina er vant til, at Saigon kan finde på at bakke, så han har nogle særlige dimser på kæderne, der let springer op, så hverken Saigon eller andre kommer til skade. I dag var det dog ved at gå galt, idet Saigon bakkede ind i en sadelbom, der ikke var slået ned efter brug. Saigon fik bommen ind mellem bagbenene og fik et mindre panikanfald. Der skete heldigvis ingenting; men episoden viste med al tydelighed, hvor lidt der skal til for at skabe en situation, der kan blive farlig.

På billedet er det den smukke Saigon.

 

 

 

10.05.2015

Denne weekend er Århusmesterskaberne i dressur for både pony og hest blevet afviklet på Vilhelmsborg. Denne gang er klubben flot repræsenteret af Kristian og Thor, der lørdag red kvalifikation i LA1 og finale søndag i LA2. De red nogle flotte % hjem og placerede sig midt i det stærke felt.

Chiko har i en periode plasket noget i vand inde i sin boks og i går var vandkoppen gået i stykker, så der stod et par cm vand i hele boksen. Niels rykkede hurtigt ud og nu er alt igen i den skønneste orden.

På billedet er det vores søde staldkat, der stikker hovedet frem fra et hul i halmladen.

 

 07.05.2015

Luna har fået lyst til at prøve noget nyt og nu er hun rejst til Paris for at besøge et kæmpe stort travsted, hvor hun evt. kan få et job til sommer. Maria passer stalden mens Luna er væk.

Igen i dag er Cordi blevet træt af sine foldkammerater. I dag har han valgt at besøge Arthur og hopperne.

Efter gårsdagens skybrud er der godt med mudder på foldene. Det har Cato benyttet sig af og han har taget et dejligt mudderbad. Da han kom ind fra fold, var han fuldstændig smurt ind i mudder fra mule til halespids.

Monets ene ben er desværre noget hævet efter mødet med bænken i går. Det er rigtig ærgerligt, især fordi han skulle have været med Sussi til Århus-mesterskaberne i dressur på lørdag. Sussi vil ikke tage nogen chancer med hans ben, så hun har valgt at melde fra.

På billedet er det Luna sammen med Nynke, der kom forleden dag.

 

 

06.05.2015

 

I dag vælter regnen ned og i perioder er det nærmest skybrud. Hverken 2- eller 4-benede synes, det er særlig sjovt med al den regn.

Quatro har fået ondt i maven i dag. Heldigvis opdager Sussi det hurtigt og dyrlægen bliver tilkaldt. Quatro bliver behandlet for kolik og han har det godt igen, men skal lige holde fri fra rideskolen i dag.

Cordi synes åbenbart ikke om selskabet på fold 3. I hvert fald står han lige pludselig inde hos hestene på fold 2. Han er sandsynligvis krøbet under hegnet, der er forholdsvis højt mellem de 2 folde.

Da Sussi vil trække Monet ind i vandspiltovet for at skylle hans ben, vader han direkte ind i bænken. Han må have gået og sovet lidt, for bænken har altid stået der.

På billedet er det Quatro på fold.

 
05.05.2015

Maria Blønd har desværre måttet tage afsked med sin smukke og charmerende springer, Luigi. Det viste sig, at Luigi havde en meget alvorlig hjertefejl, så Maria har stille og roligt sagt farvel og nu springer han rundt på de grønne græsmarker i hestehimlen. Det er Marias plan at forsøge at springe med dressurhesten Mickey.

I går blev Wendela hentet af sin ejer for at blive sendt til Holland til bedækning. Luna har i stedet for fået en ny legekammerat i den unge frieserhoppe, Nynke. Nynke er bare 3 år og har næsten ikke været i hænder. Det bliver spændende at se, hvad Luna kan få ud af det.

På billedet er det Maria og Luigi.

 

 

03.05.2015

Igen i dag er der stævne, denne gang et klubstævne i dressur. Der er 103 starter i alt fordelt på klasser fra LD2 til LA%. Der rides på 2 baner med opvarmning udenfor. Ponyklasserne bliver afviklet i den lille ridehal og hesteklasserne i den store.

Det er den helt store konfirmationsweekend og det kan ses, både på start- og hjælperlisterne. Mange af vores unge ryttere er nemlig blevet konfirmeret og har derfor ikke været her i weekenden.

Balder er blevet sendt i ridning ude på Årslevgården. Det er planen at han skal være derude 1-2 måneder. Balder skal lære ikke at trække så meget i Annas dårlige arm. Aldrig så snart er Balder flyttet før boksen igen er beboet. Channes søster, Nadia, har købt en dejlig hoppe, der hedder Vitouche (i daglig tale Lille V). Lille V skal være her i en måneds tid. Channe, Anna og Mette skal passe og ride hende.

Nogle af konfirmanderne fik sig en overraskelse, da deres ponyer dukkede op ved kirken. På det første billede er det Channie, der er blevet pyntet rigtig flot inden Karina kørte den til Lumillas konfirmation. På det midterste billede, er det Thor, der sammen med Cille er taget til konfirmation hos Kristian og på det sidste billede er det Victoria, der har fået besøg af Katrine og Stella. Lady skulle have været Julies konfirmation sammen med Baloo, der skal besøge Nanna. Lady står desværre med et hævet øje, så det ender med, at Thor følges med Baloo til pigernes konfirmation i Skæring. Baloo har også været til Emilies konfirmation.

   0

02.05.2015 

I dag afholder klubben for første gang et distriktsstævne i dressur for heste. Vi har 77 starter fordelt på LA1, LA2, LA4 og MB0. Det bliver en dejlig dag med rigtig mange dejlige heste og flotte præstationer på banen.

4 af vores egne ekvipager er til start: Channe og Disney i LA1 og LA2, Sussi og Monet i LA2 og LA4, Kirsten og De-Nice i MB0 og Karina og Walle i MB0. Alle 4 ekvipager klarede det flot; men det blev dog ikke til nogen sløjfer til klubben i denne omgang.

En gammel kending, nemlig Myl, der i mange år har redet her hos os; men som nu er beriderelev i Skive Rideklub, gjorde det fantastisk godt med sine 2 heste, Horns Oregon og Lillegårdens Don Karnage. Det blev til en 1. og en 5. plads i LA2 og en 2. og en 3. plads i LA4.

Efter en lang stævnedag fik klubben masser af roser fra rytterne og den Teknisk Delegerede fra Dansk Rideforbund.

Mette har i dag taget afsked med sin højt elskede Cavaneur, der nu springer rundt i hestehimlen. Cavaneur har i den senere tid døjet med forstoppelse i spiserøret og dyrlægen kunne ikke længere hjælpe ham.

Billedet af Cavaneur og Mette er fra en dejlig forårsdag for et par år siden.

 
 
01.05.2015

I dag skulle vi egentlig have afholdt et springstævne; men der er ikke kommet særlig mange tilmeldinger, så Sportsudvalget har valgt at aflyse det.

I stedet for kan vi så give den gas med klargøringen til de 2 næste stævnedage i morgen og på søndag. Der bliver så flot overalt. Et par fædre får ordnet barrieren og Sussi har skaffet flotte blomster til både indenfor og ude.

Nu kan vi kun krydse fingre for at vejret bliver bedre end i dag, hvor vi har haft både heftige regnbyger og hagl.

På billedet er det Comet og Cato i regnen.

 
30.04.2015

Nu er der kommet endelig besked fra dyrlægen om, at der ikke er blodorm i nogen af vores gødningsprøver. Det betyder, at vi kan nøjes med at give en helt normal ormekur til de heste, der har orm. Sussi bestiller nu dyrlægen til at komme med ormekurene, så vi kan få givet dem hurtigst muligt.

Tidligere på ugen fik den nye baneplaner en mindre skade, idet den vinge, der skal skrabe hovslaget, blev bøjet. I samme situation fik vi et par små huller i barrieren. I dag har Karinas far kikket på harven og han sørger for at få den lavet for os, så vi kan få nogle flotte baner til weekendens stævne.

Karina har købt nogle brædder, så hullerne i barrieren i den store hal kan blive lavet i morgen i forbindelse med stævneklargøringen.

Sådan ser det ud, når små damebiler kører med lange brædder.

 
 

29.04.2015

Det er onsdag - det er stadig dejligt vejr - altså er aftenens springundervisning igen henlagt til vores store dressurbane.

Julies gamle pony, Sir Camelot (i daglig tale Helmut) indgik i et bytte med Morten, da Julie fik Lady Apache. Nu har en af Helmuts forhenværende ejere købt ham tilbage så han kan nyde sit otium som hyggepony. Julie har kontakt til Helmuts nye "gamle" familie og hun fortæller, at Helmut har det rigtig godt.

Billedet af Julie og Helmut er fra dengang klubben havde 2 hold med til et TREC-stævne i Mols Bjerge

 

 

 
28.04.2015

Maria Blønd har desværre måttet tage afsked med sin dejlige grå springhest, Luigi. Det viste sig ved et dyrlægebesøg, at Luigi havde en meget alvorlig hjertefejl, så nu springer han rundt i hestehimlen. Maria vil nu forsøge at springe lidt med dressurhesten Mickey.

Kristian og Thor har i dag redet undervisning ved Kirsten. Det går rigtig godt med dem - i dag har jeg set både arbejdspiruetter og lidt begyndende piaffarbejde. Det bliver spændende at se, hvor langt den unge ekvipage kan komme.

I stalden har Stella haft besøg af dyrlægen, da hun gennem længere tid har hostet. Dyrlægen anbefaler, at Stella kommer ud at gå så meget som muligt, og meget gerne i en løsdrift.

I mine gemmer havde jeg dette dejlige billede at Katrine og Stella.

 

 

 
2015.04.25

Arthur er igen begyndt at hoste og nu har dyrlægen besluttet at prøve med noget andet medicin. Flemming har derfor været et smut forbi i går formiddags for at aflevere det nye medicin til Tina.

I aftes opdagede pigerne, at Cavaneur hostede underligt og dyrlægen blev tilkaldt. Desværre havde Cavaneur igen fået spiserørsforstoppelse.

I dag har vi haft flere ryttere afsted til stævner. Maria og Kurt og Pernille og Lucky har været til dressurstævne i Favrskov. Pernille fik en 2.plads i Lb1 og Maria lå lige udenfor placering i både La1 og La2.

Channe og Disney og Lumilla og Saigon har begge været til dressurstævne i Kongsvad. Channe kom hjem med 2 2.pladser for nogle meget flotte La1-programmer og Lumilla og Saigon klarede sig også fint til deres første stævne sammen.

På billedet er det Channe og Disney til præmieoverrækkelse med deres flotte blå sløjfe.

 
 
 
 
23.04.2015

I dag er der kommet endeligt svar på gødningsprøverne. I år har vi 37 heste, der har behov for at få en ormekur. Det er nogle flere end normalt, hvor tallet plejer at være omkring 25 heste. Heldigvis har ingen af hestene hverken bændelorm eller blodorm. Det er rigtig godt, for hvis vi havde haft en af de slags orm, skulle alle hestene have en ormekur. Nu skal Sussi bare aftale med dyrlægen, hvornår han kan komme og give ormekurene.

Der er planlagt et stort stævne i Store Bededagsferien med spring fredag, distriktsstævne i dressur lørdag og klubstævne i dressur søndag. I dag har Sportsudvalget besluttet at aflyse springstævnet fredag, da der ikke er kommet ret mange tilmeldinger.

På billedet er det Camille og Tantor.

 

 

22.04.2015

Vi er inde i en periode med stabilt og lunt vejr og flere af os er godt i gang med at græsse hestene ind. Vi kan gå med hestene langs stien op mod varmelinjen. Det er vigtigt, at hestenes maver langsomt vænnes til græsset, så de ikke bliver syge.

På grund af det fine vejr er aftenens springundervisning henlagt til den store udendørs dressurbane. For at undgå eventuelle løse heste i at løbe ud på vejen er der blevet spærret af mellem terrassen og den lille ridebane med nogle høje spring. Springundervisningen forløber fint; men det støver meget ude på ridebanen.

I aften er Anna og Balder med til undervisningen. Anna har været lidt nervøs for, om Balder ville være for stærk for hendes dårlige arm; men Balder var en engel og alt gik fint.

På billedet er det Viktor og Castor.

 

 

19.04.2015

Heidi og Henriette har været tidligt ude i dag og de har benyttet sig af det meget fine vejr til en badetur med hestene.

Igen i dag har det været en rigtig fin stævnedag for vores ryttere. Amalie og Sunshine og Ida og Hope har været til springstævne i Stevnstrup. I Lb-klassen tog de sig af både 1. og 2. pladsen.

Kristian og Cadaux, Pernille og Lucky, Maiken og Rødhætte og Maria og Mickey Dee har været til springstævne i Dolmer og de tog adskillige sløjfer med hjem til klubben.

På billedet er det Amalie og Ida med deres søde ponyer, Sunshine og Hope.

 

18.4.2015

I dag er Ida og Hope til en forandring taget af sted til et dressurstævne. De klarede det flot og kom hjem med en roset.

Kristian og Thor har også været til stævne i dag. De har været til distriktsstævne i Herning, hvor Kristian for første gang startede i La5. Det gik så godt, at det blev til et flot 2.plads. Vivian er syg, så Kirsten var taget med Kristian som "pony-mor".

I stalden vil Pernille være ekstra sød ved Lucky, så hun har hængt en snor med gulerødder op i boksen, som han kan stå og hygge sig lidt med i eftermiddag. Lucky er hurtig, så gulerødderne holdt ikke længe, ca. 10 minutter, så lå en del af dem på gulvet udenfor boksen og resten var spist.

Jens er i denne weekend tilbage for at undervise i dressur. I dag har han 7 ekvipager og i morgen 4. Jens er på rigtig mange områder et godt forbillede for klubbens ryttere, f.eks. er han ikke bleg for at samle hestepærer mens han underviser. I dag er det dog Lumilla, der bliver sat i sving med opsamlingen.

På billedet er det Kristian, der netop har modtaget sin præmie for dagens flotte 2. plads.

 
 
17.4.2015

Luna har en fridag i dag, så Maria passer stalden og foldordningen. Luna kan dog ikke helt undvære lugten af hest, så hun kommer et smut forbi at drikke kaffe med det sædvanlige formiddagsslæng.

I dag har vi haft besøg af Alice Sedam, der i sin tid var med til at starte klubben. Alice var, så vidt jeg ved, klubbens første formand. I dag bor Alice på Sjælland, hvor hun bl.a. er klubkonsulent for Dansk Rideforbund.

Det er nu så lunt, at græsset for alvor er begyndt at gro. Det kan både ses på foldene og på plænerne, så i dag har Gux slået græs for første gang i år.

Det er ikke for ingenting, at Balder i daglig tale kaldes for Traktor. Han er meget stærk fortil og ind i mellem hiver han så meget i Anna, at hun får ondt i skulderen og har svært ved at ride ham. Anna har derfor besluttet, at han skal sendes i ridning ude på Årslevgården fra d. 1.5. I dag havde Anna heldigvis en rigtig god ridetur, da hun og Balder fik undervisning hos Sussi.

Billedet af Anna og Balder er fra dagens undervisning.

 

 

16.4.2015

Kvadrilleholdet klarede sig rigtig godt til kvalifikationsstævnet i går aftes, så nu er de videre til landsfinalerne, der rides til sommer på Vilhelmsborg. Når den tid kommer, må vi lige finde ud af at komme af sted for at heppe på dem. Under transporten til stævnet havde Golda et lille uheld i traileren, så hun har fået nogle skrammer på bringen.

Mirhan, som har gået i rideskolen igennem længere tid, er begyndt at komme og gå lidt til hånde om eftermiddagen, når han har fri fra skolen. Han hjælper Sussi med diverse opgaver.

Jeg ved ikke rigtig, om det er praktisk eller snarere lidt forvirrende, at flere af vores undervisere hedder Anna/Anne. I eftermiddags havde den ene Anna sine børnehold, den anden Anna holdt fri fra sit aftenhold, men blev så afløst af Anne.

Det er nu så lyst om aftenen, at voksenholdet fra 20-21 i aften har redet ude på den lille ridebane. De nåede lige at blive færdige, inden det blev mørkt.

 
 
15.04.2015

I dag har Silas været i handelsundersøgelse. Søren dyrlæge har undersøgt Silas i alle ender og kanter og Søren har også lavet bøjeprøve på Silas og set ham i longen. Som forventet var alt, som det skulle være. Silas er derfor nu solgt til Nora, der overtager ham d. 1.5. Nora og Silas bliver her på Åstrup. Tillykke til Maria med salget og især til Nora med din nye, søde pony.

Tina har været effektiv og har trukket i adskillige tråde, så kvadrilleholdet har fået lov til at starte til kvalifikationsstævnet i dag med kun 4 ekvipager. Det er også lykkedes at låne både bil og trailer, så alle kan komme af sted. Holdet i dag består af Tina og Golda, Cille og Cadaux, Kristian og Thor og Nanna og Baloo. Anna og Mette er med som hjælpere og ikke mindst fløjtestyrere. Det er nemlig sådan, at man må have en person, der fløjter, når der skal laves en ny øvelse, så alle kan lave den på samme tid. Jeg ved desværre endnu ikke, hvordan det er gået i aften.

På billedet er det Søren, der undersøger Silas ved han

 

14.04.2015

I formiddags kom Henriette fra Hestehuset Husted et smut forbi stalden. Hendes 2 drenge har tidligere haft Lady Apache, som nu er Julies nye pony. Drengene blev hurtigt lidt store til Lady, så det var faktisk mest Henriette, der red den inden den kom ud til Morten i Grenå. Henriette skulle lige hilse på sin gamle makker og hun kunne fortælle Luna, at hvis bare Lady går med en maske eller frynser ned i panden, når der er insekter i luften, så får den lille pony ikke problemer med øjnene.

Kvadrilleholdet er ramt af uheld. Der er kvalifikationsstævne i morgen aften; men Lady Apache og Julie kan ikke være med pga. af det hævede øje og Anna har så ondt i sin skulder, at hun ikke kan ride Balder.

I dag er det næsten helt efterårsagtigt i vejret og det både regner og blæser kraftigt. Alligevel er der ingen tvivl om, at det er forår. Se bare på anemonerne på billedet - de står nu i fuldt flor.

Kvadrilleholdet er ramt af uheld. Der er kvalifikationsstævne i morgen aften; men Lady Apache og Julie kan ikke være med pga. af det hævede øje og Anna har så ondt i sin skulder, at hun ikke kan ride Balder.

I dag er det næsten helt efterårsagtigt i vejret og det både regner og blæser kraftigt. Alligevel er der ingen tvivl om, at det er forår. Se bare på anemonerne på billedet - de står nu i fuldt flor.


13.04.2015

På denne kolde og blæsende forårs-mandag er det blevet tid til at tage gødningsprøver fra alle heste i stalden, så vi kan nå evt. at give ormekur inden hestene kommer ud på græsfoldene. Sussi og jeg har derfor været inde hos hver eneste hest og fundet en klat, der ser "nylagt" ud. Klatten kommer i en pose med hestens navn og alle poser er nu hos dyrlægen til kontrol. Vi får nok besked på prøverne i løbet af et par uger.

På turen til stævne i lørdags kom Vita lidt galt af sted i traileren. På en eller anden måde er det lykkedes for hende at få en stor skramme lige på hoften. I dag er skrammen lidt hævet og øm, så Henriette har ringet efter dyrlægen. Vita har nu fået noget smertestillende og hun skal også have en penicillinkur. De næste dage skal Vita og Henriette tage den lidt med ro.

Lady Apache stod med et hævet øje, da Julie i dag kom ud til hende. Hun har derfor også haft dyrlæge og Julie har fået nogle øjendråber til hende.

Billedet af Vita og Henriette er fra weekendens stævne.

 
 
12.04.15
I dag har der været afholdt Ryttermærkeprøver, og som altid var Vipse dommer. Der var ialt 18 ryttere til prøve, fordelt på Ryttermærke 1,2,3,og 4. Prøverne forløb godt og alle bestod.

På det første billede er det alle, der var oppe til Ryttermærke 1. På det andet billede er det alle, der var oppe til Ryttermærke 2,3 og 4. Tillykke til jer alle.

 

 
11.04.15
I dag er det en helt fantastisk dejlig forårsdag. Der er omkring 20 grader, sol og vindstille. Langt de fleste vælger at ride udenfor i dag, enten på de 2 ridebaner eller på en tur til vandet. Der bliver også hygget igennem på terrassen.

Nogle af os er nu så småt begyndt at græsse hestene ind, så de er vænnet til græsset, når Niels åbner vores sommerfolde.

Flere af vores ryttere har været til stævne i dag. Marie har haft Hope med til dressurstævne i Syddjurs Rideklub. Det gik rigtig fint, i begge deres klasser lå Marie og Hope umiddelbart efter de placerede ekvipager.

Maria og Luigi, Henriette og Vita og Pernile og Lucky har været til springstævne i Randers. I dag var det Maria og Luigi, der red rosetter hjem til klubben. Det blev til en 2.plads og en 4.plads. efter et par flotte 0-runder.

På billedet er det Maria og Luigi ved dagens stævne.

 

09.04.15
I går eftermiddags var Charlotte på Andriano og Caroline på Limelight skridtet ud på en stille og rolig tur. Undervejs mødte de noget plastik, som skræmte livet af hestene. Pigerne kom af, Charlotte lidt voldsomt, og hestene løb hjem til stalden. Efter en tur på skadestuen er Charlotte nu hjemme igen. Hun er lidt forslået, men ellers ok.

I stalden opdagede nogle af pigerne i aftes, at Cavaneur hostede som om han havde fået noget galt i halsen. Da det ikke gik over, blev Mette og dyrlægen tilkaldt. Det var godt, for Cavaneur havde en spiserørsforstoppelse. Han blev bedøvet og dyrlægen fik skyllet forstoppelsen væk. Nu er Cavaneur igen frisk.

Torsdag aften er der altid dressurundervisning ved Niels. I dag har Pernille og Lucky givet den max. gas - de har først været ude hos Morten til springundervisning og derefter direkte tilbage til dressurundervisningen.

Silas er blevet solgt, hvis han går igennem handelsundersøgelsen. Det er så heldigt, at han skal blive her hos os. Der er nemlig Nora, der er lillesøster til Alma (Neros partrytter), der skal have Silas. Både Maria og mor Eva er rigtig glade for den løsning.

På billedet er det den dejlige Silas ude på folden.

 

 
08.04.15
Quattro, der i går fik en skramme, var noget hævet på benet i dag og han har derfor haft dyrlæge her til formiddag. Nu har han fået penicillin og noget smertestillende medicin og han skal holde fri i et par dage. Da dyrlægen nu alligevel var i stalden, kikkede han også på Sofus, der ind i mellem er lidt stivbenet. Sussi har nu fået noget medicin mod gigt til ældre heste, som Sofus nu skal have.

Saigon og Wendela har i eftermiddag fået lov til at komme på fold uden dækken i det dejlige vejr mens Karina og Luna drak kaffe i solen på terrassen.

Tillykke til Britt, vores gamle staldmester, der forleden har fået en dejlig lille pige.

På billedet er det Saigon, der nyder det fine vejr. Den gamle dreng var som altid noget kåd på folden.

 
07.04.15
Så er det igen blevet hverdag og rideskolen er i fuld gang. Partrytterne har været her i ferien og motioneret alle elevhestene de fleste af dagene. Hestene har kun fået lov til at holde fri søndag og mandag. Selvom de har været holdt i gang, var nogle af ponyerne lidt forårskåde i dag.

Quattro har været så uheldig at få en skramme indvendigt på det ene bagben. Det er sandsynligvis sket ude på folden og nu har han lidt ondt i benet.

Luna har i dag taget de 2 små græsfolde ved den lille ridehal i brug. Det betyder, at der kan være flere heste ude på samme tid.

Billedet er et ældre billede af Ronja og Quattro.

 

 
06.04.15 
Sidste dag i påskeferien og Kathrine og Pontiac, der har været hjemme på påskeferie, er nu tilbage. Kathrine var rigtig glad, hun har brugt lidt af ferien på at ride stævne. Hun og Pontiac har startet MB og det er gået rigtig godt.

Det er igen en flot forårsdag og det har Sabine fra Skov Foto luret, så hun har ar