Ridning
Mille Kirkegaard står for al undervisning. Der er ridning/anden aktivitet med hestene to gange dagligt. Den ene gang vil være undervisning på banen, hvor eleverne deles ind på hold efter niveau, således at alle får mest muligt ud af undervisningen. Der vil også være mulighed for at springe.
Den anden gang vil enten være tur-ridning, ponygames el.lign. alt efter vind og vejr. Når vi rider tur, inddeles eleverne ligeledes i to hold efter kunnen/lyst.
Ridelejrene i uge 26 og 27 afsluttes med et lille hygge-stævne kun for deltagerne. Her er familie velkommen til at komme og kigge på.
Udflugt - OBS kun for deltagere i uge 26 og 27
I løbet af ugen er der arrangeret en udflugt, som er inkluderet i prisen. Det vil blive annonceret, hvor turen går hen, når vi nærmer os.
Andre aktiviteter
På ridelejrene kommer vi til at lave mange sjove og hyggelige ting. Der kommer blandt andet til at være orienteringsløb og striglekonkurrence, samt fri tid til at springe på egne ben, spille spil, tegne, spille rundbold osv. Om aftenen hygger vi om bålet med snobrød, såfremt vejret tillader det, og ellers rykker vi i caféen. Hver dag åbner vores hyggelige slikbiks.