Fastelavnsstævne for elev- og privatryttere 🎭🐴
Søndag d. 22/2-26 afholdte vi internt stævne for både elev- og privatryttere – og sikke en dejlig dag det blev!
Der var plads til alle niveauer, og rytterne viste flot ridning, godt sammenhold og masser af smil på banen. Det var skønt at se både nye og mere erfarne ryttere bakke hinanden op og skabe en god stemning hele dagen.
I anledning af fastelavn slog vi også katten af tønden – en hyggelig tradition, som både store og små deltog i med stor begejstring. Det satte prikken over i’et på en i forvejen vellykket dag.
Tak til alle ryttere, hjælpere og forældre for at gøre dagen til noget særligt!